Skip to Main Content

Tilpasningslån

Hvad betyder rentetilpasning? Med et Tilpasningslån varierer renten over lånets løbetid og bliver tilpasset med jævne mellemrum.

Pexels Pixabay 276517

I de fleste tilfælde kan du selv bestemme, hvor ofte det skal ske - og det er en god idé at være godt forberedt. 

Har du eksempelvis et F3 lån, betyder det, at renten tilpasses hvert 3. år - og med et F5 lån er det hvert 5. år osv. Hvis du ikke gør noget, bliver renten automatisk tilpasset. Du får besked om, hvad den nye rente bliver, og lånet fortsætter med en ny periode.

Når du skal have ny rente på dit Tilpasningslån, er det oplagt at overveje, om du ønsker at ændre lånet. Det er vigtigt, at vi sammen tilpasser lånet ud fra din situation, din økonomi og dine ønsker.
Du har flere muligheder:

 

  • Forkorte eller forlænge perioden
    Du kan eksempelvis vælge af skifte dit F3 lån til et F5 lån eller omvendt. En kortere periode kan være en fordel, hvis du går i salgstanker. Omvendt er omkostningerne ved dit lån ofte lavere, når du vælger længere tid mellem rentetilpasningerne.

  • Omlægge lånet til en anden låntype
    Hvis du overvejer at lægge dit lån om til en anden låntype - fx fra variabel til fast rente – kan det være smart at gøre det op til en rentetilpasning.

  • Ændre på løbetiden
    Du kan også ændre løbetiden på dit lån op til en rentetilpasning - fx fra 15 til 20 år eller omvendt. Den samlede løbetid på lånet kan dog ikke overstige 30 år.

  • Ændre på afdrag
    Hvis du har et lån uden afdrag, kan du vælge at ændre det til et med afdrag. Eller omvendt, få en periode uden afdrag - hvis din økonomi tillader det.

  • Låse renten fast allerede før rentetilpasningen
    Hvis du forventer, at renten kommer til at stige frem mod rentetilpasningen, kan du vælge at låse renten fast, allerede før rentetilpasningen finder sted.

 

Vær opmærksom på, at alle ændringer skal aftales senest to måneder før rentetilpasningen. Det gælder udgangen af januar, april, juli eller oktober afhængigt af, hvornår dit lån rentetilpasses.

 

Regn på rentetilpasning

Har du et rentetilpasningslån i Totalkredit, kan du få en idé om, hvad renten og ydelsen på dit Tilpasningslån ville være, hvis dit lån skulle rentetilpasses på baggrund af renten i dag.

Hvad er rentetilpasning?

Se videoen og bliv klogere på rentetilpasning.