Skip to Main Content

I Fynske Bank brænder vi for, at gøre vores lokalområde til et godt sted at bo

Det har været en klar ambition, siden banken blev dannet ved en fusion mellem Svendborg Sparekasse og Vestfyns Bank i 2013. Det gør vi blandt andet gennem Fonden for Fynske Bank, som i 2024 donerer 18-20 millioner kroner til det lokale forenings- og kulturliv.  Penge, der er med til at gøre en forskel lokalt.

Da Fynske Bank blev dannet, var ESG-området – de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter af det at drive virksomhed - noget, som kun de allerstørste virksomheder så småt var begyndt at arbejde struktureret med under navnet ESG.

I Fynske Bank var vi heller ikke bevidste om, at det spillede ind i en stadigt voksende dagsorden, når Fonden for Fynske Bank donerede penge med et socialt sigte. Vi gjorde det, fordi vi ville gøre en forskel.

I dag er vi langt mere bevidste om, at trivsel er en vigtig del af ESG-dagsordenen, selv om de tre bogstaver ofte fremkalder billeder af oversvømmelser og andre naturkatastrofer. Men ESG er meget mere end klima og miljø.

Det er også arbejdet med at sikre et bæredygtigt arbejdsliv for vores medarbejdere, gode relationer til vores omverden og ønsket om at kunne rådgive vores kunder bedst muligt.

Vores arbejde med området er de senere år blevet langt mere systematisk, og i dag arbejder vi målrettet på at kunne rapportere vores påvirkning på en lang række områder og understøtte vores kunder i deres arbejde med den grønne omstilling.

Det skyldes både et ønske om at være en ansvarlig bank, der tager ansvar for sit lokalsamfund, klimaet, kunder og medarbejdere, og at bankerne gennem lovgivning fra EU er blevet tildelt en central rolle i bestræbelserne på at nå de opstillede 2030-målsætninger.

COLOURBOX63845565
COLOURBOX58649655

Udgangspunktet har været, at hvis vi som samfund, nation og kontinent skal flytte udviklingen, skal vi i høj grad gøre det ved at flytte kapital på en måde, der er med til at skabe en forandring. I den proces spiller pengeinstitutterne en afgørende rolle.

Det ansvar tager vi på os i Fynske Bank, og vi har gennem længere tid arbejdet intenst på at sikre os den bedste datakvalitet på alle de mange områder, vi skal rapportere om fra den 1. januar 2025.

Vigtigt er det også at sikre, at arbejdet med alle tre områder af ESG-rapportering - det miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige - bliver forankret i alle dele af organisationen, så det bliver naturligt at tænke vores aftryk på både mennesker og miljø ind i alt, hvad vi gør.

Senest har alle vores erhvervsrådgivere i 2024 været på uddannelsesforløbet ”Bæredygtig kundedialog” gennem Finanssektorens Uddannelsescenter for at gøre dem i stand til at sparre og gå i dialog med vores kunder om området.

Arbejdet med ESG-dagsordenen er altså i fuld gang, og det er centreret om fem udvalgte områder:

Ansvarligt pengeinstitut

Samlet set vil vi i Fynske Bank ses som et ansvarligt pengeinstitut, og vi ønsker at bidrage til en bæredygtig finansiel udvikling til gavn for kunder, medarbejdere, ejere og det omgivne samfund.

Vi er bevidste om, at vi først lige er begyndt på rejsen, og at bæredygtighed er en udvikling, der kræver konstant læring, tilpasning og samarbejde. Vi vil derfor gerne blive klogere og dygtigere, og vi ser frem til at gøre det i fællesskab med kunder, samarbejdspartnere og lokalsamfundet.

COLOURBOX61033756
Vi tror på, at vi sammen kan skabe en endnu større forskel

- vi ved det tæller