Råd til drømmene
Aldersopsparingen giver dig mulighed for at få udbetalt en engangssum eller som en løbende udbetaling. Du kan oprette en aldersopsparing indtil 20 år efter din tidligste pensionsudbetalingsalder. (Pensionsudbetalingsalderen på en nyoprettet aldersopsparing er 3 år før folkepensionsalderen – og 20 år frem).
Vilkår
- Du kan som udgangspunkt indbetale op til 9.100 kr. i 2024 (Hvis du har mere end 7 år til folkepensionsalderen)
- Du kan som udgangspunkt indbetale op til 58.900 kr. i 2024 (hvis du har 7 år eller mindre til folkepensionsalderen)
- Hvis du får udbetalinger fra løbende fradragsberettigede pensionsordninger, kan det betyde, at du kun kan indbetale 9.100 kr. i 2024
- Opsparingen kan investeres i depotpleje, puljer eller individuelle værdipapirer
- Du kan følge din investering af din aldersopsparing via Netbank
- Afkastet på din aldersopsparing bliver pt. kun beskattet med 15,3% årligt
Når din aldersopsparing skal udbetales
- Opsparingen udbetales skattefrit, da der ikke er fradrag for indbetalinger
- Aldersopsparingen kan udbetales ved opnået pensionsudbetalingsalder
- Du kan få den udbetalt på én gang eller som en løbende udbetaling
- Udbetaling fra en aldersopsparing påvirker ikke beløbet, du modtager i folkepension
Har du en kapitalpension i dag?
Har du i forvejen en kapitalpension, kan den konverteres til en aldersopsparing. Det kan der være gode fordele i.
Det er ikke længere muligt at trække indskud på kapitalpension fra i skat. Derfor er det værd at overveje, hvad der skal ske med din kapitalpension. En mulighed er at konvertere den til en aldersopsparing – mod at der betales en afgift på 40%
Det rigtige valg for dig afhænger af flere forhold. Tal med din rådgiver om, hvordan din kapitalpension bedst håndteres.
Hvordan ser din pension ud lige nu?
På pensionsinfo.dk har du mulighed for at finde og hente oplysninger om dine pensioner. Du kan logge på pensionsinfo.dk via din Netbank i Fynske Bank. Her har du også mulighed for at sende dine pensionsoplysninger til din rådgiver.
Gode råd fra vores rådgiver
- Tal med din rådgiver i Fynske Bank om din pension.
- Har du en kapitalpension? Tag en snak med din rådgiver.