Skip to Main Content
Skrevet d. 29. april – 2026
Lokesvej EXT Gardmiljo FINAL Min 1

Et hjem, der rækker langt ud over boligens fire vægge

I Asgaarden i Åbyhøj får seniorer ikke bare en bolig, men et aktivt fællesskab, moderne rammer og et stærkt socialt fundament. Fynske Bank er finansiel partner på projektet, der ligger helt i tråd med vores værdier om at engagere os i lokalsamfundet og bidrage til gode hverdagsliv. Går du selv med overvejelser om dit næste boligkapitel – eller står med et projekt, der kræver fleksibel finansiering og en nærværende samarbejdspartner – tager vi gerne en uforpligtende snak.

 

Når livet skifter tempo, ændrer vores boligdrømme sig også. For mange handler næste kapitel om mere frihed, færre praktiske opgaver og et fællesskab, hvor man både kan være en del af noget større og har mulighed for at trække sig tilbage.

Den tanke er kernen i seniorbofællesskabet Asgaarden i Åbyhøj i Aarhus.

Her er 71 moderne lejligheder bygget til mennesker, der ønsker både kvalitet, nærvær og aktive fællesskaber tæt på byen. Et sted, hvor man kan lave mad sammen, dyrke motion, udfolde sine hobbyer eller bare finde selskab, når dagen kalder på det. For ensomheden skal ikke have lov at fylde.

Derfor er Asgaarden mere end et byggeri. Det er et fællesskab i moderne rammer med en vært, der sørger for at lave arrangementer og knytte beboerne sammen om fælles interesser.

Netop den kombination af stærke relationer, kvalitet i byggeriet og nye måder at leve livet på gør projektet til noget særligt. Det blev også bemærket i branchen, hvor Asgaarden blev nomineret til Årets Ejendomsprojekt ved Real Estate Network Awards 2026.

Fynske Bank er med som finansiel partner, og for erhvervsrådgiver Oscar Velandia Iversen er opgaven et perfekt match.

- Asgaarden er et projekt, der styrker de lokale fællesskaber og skaber gode rammer om beboernes hverdag. Det er præcis den type initiativer, Fynske Bank ønsker at bakke op om, siger han.

Fra vinkælder til værksted

Asgaarden er indrettet med vinkælder, værksted, krearum, massagerum, fitness og store fællesrum til madaftener og hygge. Ambitionen er at skabe rammer, der gør det let og trygt at blive en del af noget større.

- For mig er det enormt vigtigt, at vores byggerier er med til at bekæmpe ensomhed, og vi bygger kun boliger, vi selv ville bo i, siger Dan Jacobsen, der er direktør og ejer i HPD Group, som står bag byggeriet.

Det er udviklet med udgangspunkt i pointerne i Realdanias arbejde med den perfekte seniorbolig. De inkluderende gårdmiljøer, tagterrasser og grønne beplantninger binder hverdagen sammen, og understreger, hvordan byen møder kolonihaverne i det attraktive Åbyhøj netop der, hvor Flemming ”Bamse” Jørgensen og Thomas Helmig tidligere havde studie og indspillede lyden af Aarhus.

Alligevel er overgangen fra parcelhus til lejlighed er en stor beslutning. De første beboere flyttede ind i sommeren 2025, og siden har interessen været stor, men processen tager tid.

- Det er en længere proces, når man skal afvikle og sælge et stort hus, og der er mange ting, man skal tage stilling til i sådan et forløb. Rent lavpraktisk er vores værksted fyldt med boremaskiner fra beboere, der tidligere havde deres eget. Det vigtigste for os er, at beboerne træffer de rigtige beslutninger, for vi vil gerne have, at de bor hos os længe, understreger Dan Jacobsen.

Fleksible løsninger

Langvarige relationer er også helt afgørende i valget af finansiel partner, og for HPD Group har samarbejdet med Fynske Bank handlet om at finde den rette kombination af attraktive økonomiske løsninger, fleksibilitet og forståelse.

Når beboerne flytter ind over tid, og økonomien udvikler sig løbende, kræver det en bank, der kan og vil følge projektets naturlige kurve.

- Vi har brug for langsigtet finansiering og forståelse for, at ting kan ændre sig undervejs i så stort et projekt. Den fleksibilitet har jeg mødt i Fynske Bank, siger Dan Jacobsen

For Fynske Bank handler engagementet om relationer og retning.

- Jeg er stolt af, at Fynske Bank er blevet tilvalgt som finansiel partner på et projekt i den størrelse. Et langsigtet partnerskab om et byggeri som Asgaarden ligger i naturlig forlængelse af Fynske Banks fokus på at støtte initiativer, der styrker lokale fællesskaber, og vi gør alt for at løse opgaven fleksibelt til gavn for projektet, understreger Oscar Velandia Iversen.

Sammen med Dan Jacobsen har han allerede blikket rettet mod lignende projekter, for HPD Group er i gang med at forberede et nyt projekt i Hinnerup, bygget på de samme principper som Asgaarden - blot endnu større.

Vil du tale boligdrømme, finansiering eller projektøkonomi?

Så tag fat i os, så vi sammen kan hjælpe dig på vej mod din næste boligdrøm.

Book et møde med en rådgiver: Fynske Bank – Kontakt – her kan du få fat i os. Fynske Bank

Prøv vores boligberegnere, hvis du drømmer om at købe nyt: Fynske Bank – Boligberegnere

 

DSC 4579
Asgaarden